Midsommerfest på Højbo

Torsdag d. 20 juni havde vi midsommerfest på Højbo. Højbo havde inviteret Jan Svendsen tidligere journalist fra Brande til at holde midsommertalen.

Klokken 19.10 bød Forstander Dorthe Laursen velkommen og takkede for, at så mange havde fundet vej til Friplejehjemmet Højbo. Der er skønt når vi indbyder til sådanne et arrangement at der så er opbakning. Vores tidsplan skred lidt fra start, da der blev ved med at komme folk og vi måtte hente flere stole fra lagret. Men det betød ikke det fjerneste, vi var overvældet over den tilslutning der var.

Efter Dorthe gik Jan Svendsen på gulvet og holdt en fremragende tale. Han fortalte lidt om det danske sprog og hvordan ældre/gamle havde haft det tilbage i tiden og frem til nu. Jan fortalte også flere anekdoter om egens kendte ”Jens Lyn fra Brande”

Flere af beboerne og de fremmødte fik smil på læben under talen, de kunne huske og mindes om den tid, som Jan førte os ind i.

Efter talen kom bandet 2 under nul på scenen. Den ene af musikanterne havde næsten ingen stemme, men det var der ikke én som kunne høre, da de først kom i gang. De gav den fuld gas og de havde et bredt repertoire med bl.a. Kim Larsen, Lars Lilholt og Elvis mm. Der var ikke en fod eller krop som kunne holdes i ro, i den time de var på. Musikerne var rigtig gode til at få folk til at synge med. Super god underholdning.

Imens bandet spillede og sang, stod køkkenet klar med salg af pølser, vand, øl og kaffe.

Tilsidst gik vi ned til bålet og pedellen fik det i gang efter ”næsten” alle kunstens regler. Der blev sunget ”vi elsker vort land” mens bålet brændte.

Under hele arrangementet hyggede beboerne, pårørende, venner, bekendte og byens folk sig. Tusind tak for en skøn aften.


EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.