Julefrokost på Højbo

Traditionen tro, så skulle vi da have julefrokost på Højbo.

”Torsdag d. 6. december holder Friplejehjemmet Højbo julefrokost”. Sådan stod der i ugeposten.

Det blev torsdag d. 6 december og alle beboer og ansatte glædede sig gevaldigt. Vi havde øvet os på rejehop -for Gry skulle jo komme og synge.

Der var stor opbakning af beboerne og pårørende til beboerne og byens folk, vi var 110 glade og feststemte mennesker.

Vi startede præcis kl. 11.00 med velkomst tale fra Dorthe, som takkede for opbakningen.

Derefter gik køkkenets personale i gang med at servere en masse lækker mad.

Alt imens Højbos husorkester spillede.

Kl. 12.00 kom pigerne fra Arnborg skole med Lucia optog og sang nogle julesange med deres flotte pigestemmer.

Derefter blev der serveret nogle lune retter og vi havde lidt travlt, for vi skulle være færdige til kl. 13.00 for der gik GRY på scenen og spillede en time.

Hun underholdte til UG++, der blev klappet i takt, sunget med, viftet med servietter og hele St torv gyngende i takt med alle de kendte sange. Vi klappede så meget – at hun gav et ekstra nummer. Gry leverede et fantastisk show, hun fik alle til at føle sig noget særligt. Tusind tak for det.

Vi takker alle som var med til julefrokosten og ønsker ALLE en god jul samt godt nytår.


EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.