Julefrokost med Bamse Madsen

Traditionen tro, så skulle vi da have julefrokost på Højbo.

”Torsdag d. 12. december holder Friplejehjemmet Højbo julefrokost”. Sådan stod der i ugeposten.

Det blev torsdag d. 12 december og alle beboer og ansatte glædede sig gevaldigt. Vi havde øvet os på sangen Vimmersvej for Bamse Madsen skulle jo komme og synge.

Der var stor opbakning af beboerne og pårørende til beboerne og byens folk, vi var 100 glade og feststemte mennesker.

Vi startede præcis kl. 11.00 med velkomst tale fra Dorthe, som takkede for opbakningen.

Derefter gik køkkenets personale i gang med at servere en masse lækker mad. 

Der var en rigtig dejlig stemning lige fra start.

Kl. 12.00 kom pigerne fra Arnborg skole med Lucia optog og sang nogle julesange med deres flotte pigestemmer. 

Derefter blev der serveret nogle lune retter og vi havde lidt travlt, for vi skulle være færdige til kl. 13.00 for der gik Bamse Madsen på scenen og spillede en time. 

Han underholdte til UG++, der blev klappet i takt, sunget med, viftet med servietter og hele St torv gyngende i takt med alle de kendte sange. 

Vi takker alle som var med til julefrokosten og ønsker ALLE en god jul samt godt nytår.


EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.