Forårsfest besøg af Keld og Hilda

Forårsfest på Friplejehjemmet Højbo

Onsdag aften var der traditionen tro, inviteret til forårsfest på Friplejehjemmet Højbo og der var fuld hus.

Ud over den veltilberedte hjemmelavede mad, musik og fællessang ved Højbos husorkester, var det store trækplaster besøg af Keld og Hilda.

Der blev gynget på stolene, klappet i takt, vippet med hænder og fødder, og der blev sunget godt med på de kendte sange fra dansk toppen, Tommy Steel, Elvis, Four Jacks og gamle filmmelodier. Alt sammen tilsat humor og et smittende engagement fra Keld og Hilda.

Beboerne, pårørende, gæsterne udefra samt personalet fik sig en rigtig god oplevelse, som de sent vil glemme.

En rigtig dejlig festaften på Højbo hvor der måtte ”leveres” ekstra nummer, efter stående applaus, men hvor foråret ikke kiggede forbi.


EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.